Vejen Musikskole har de seneste dage fået masser af inspiration i arbejdet med at skaffe nye elever.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Det har været et par spændende dage med gode ideer til udvikling af musikskolen.
Sådan lød det i eftermiddag fra musikskoleleder Gitte Hvid på Vejen Businesse College.
Musikskolens elevtal går den forkerte vej, og derfor har en klasse på Vejen BC i en måneds tid arbejde med en erhvervscase om, hvordan musikskolen kan tiltrække flere og nye elever.
- Det har været et godt projekt for eleverne at arbejde med. Nogle har selv gået der, og så er det lokalt og dermed vedkommende for eleverne, lød det fra lærer Tove Kristensen.
Gitte Hvid glædede sig over de mange ideer, der er kommet fra de fem grupper, hvor det handler om at markedsføre sig mere og måske at finde nye målgrupper som demensramte eller ældre mennesker.
- Det har været enormt inspirerende at høre på, lød det fra Gitte Hvid, der tog ideerne med hjem for at vurdere, hvad der skal gang i.
Både Vejen Musikskole og klassen glædede sig over samarbejdet og overrakte erkendtligheder til hinanden efter afslutningen.
(Fotos: LLN Press©)