Sagen om den ulovligt anlagte Skovgårdsvej mellem Vejen og Askov skal nu på politikernes bord efter åstedsforretningen i december.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og læs mere om firmaet)
Politikerne i udvalget for teknik og miljø har punktet på dagsordenen mandag, mens sagen med foreløbig samme ordlyd er et af punkterne på et ekstraordinært møde i økonomiudvalget tirsdag.
Indstillingen til politikerne er klar - vejen skal eksproprieres efter vejloven på baggrund af åstedsforretningen 6. december.
I indstillingen lyder det bl.a., at »de ved åstedsforretningen og forhandlingerne den 6. december 2018 trufne aftaler om ekspropriationens gennemførelse og erstatninger for arealafståelse m.v. tiltrædes.«
Åstedsforretningen blev holdt for at kunne etablere en ny kommunevej med forbindelse mellem Estrupvej og Skovgårdsvej ved jernbanen.
»Her blev arealerne til den ønskede realisering af vejanlægget besigtiget med henblik på at ekspropriere de nødvendige arealer til projektet«, lyder det i sagen.
Ud over Martin Lund Martin/Ny Endrupholm A/S er der endnu en lille ekspropriation.
»Efter åstedsforretningen er der kommet to bemærkninger fra lodsejerne. Begge meddeler dels, at de ikke kan tiltræde projektet og ikke accepterer den tilbudte erstatning. Bemærkningerne tages til efterretning og giver ikke anledning til ændringer i forhold til de fremsendte erstatningstilbud«, lyder indstillingen til politikerne i byrådet.
migogvejen har skrevet flere artikler om Skovgårdsvej - bl.a.:
http://migogvejen.dk/vejen/1485-landmand-afviser-tilbud
http://migogvejen.dk/vejen/1445-vejsag-er-udsat
http://migogvejen.dk/vejen/1193-plads-til-tohjulede
http://migogvejen.dk/vejen/1192-vejen-er-spaerret
http://migogvejen.dk/vejen/1146-kommune-vil-kobe-vej
http://migogvejen.dk/vejen/1145-landmand-vil-lukke-vej
http://migogvejen.dk/vejen/1080-forsoger-med-anden-paragraf
http://migogvejen.dk/vejen/1052-et-knebent-nederlag
http://migogvejen.dk/vejen/1051-vejen-er-ulovlig
http://migogvejen.dk/vejen/317-landmand-i-hojesteret