Følg migogvejen på Facebook  

Så bydes der for femte gang til et lokalt rock-arrangement.

Det er igen Sløjdscenen og Rytmisk Musik Vejen, der er på banen på lørdag 28. september.

 

(læs videre under annoncen)

Lady - fra 24-09-24

(tryk på annoncen og se mere)

 

Traditionen tro er det Sløjdscenens rammer i Askov, der lægger rammer til lørdagens arrangement.

- Det bliver efter samme koncept som de tidligere gange, fortæller Peter Amtoft, der er formand for Rytmisk Musik Vejen.

Det betyder, at der lukkes op ved middagstid og er musik frem til midnat.

- Vi har den hårde rock om eftermiddagen og den blødere rock om aftenen, forklarer Stefan Arentoft.

Arrangørerne satser på at runde de 100 gæster i løbet af dagen, og der er naturligvis også mulighed for at få noget at drikke og spise - bl.a. køres pølsevognen som altid frem.

Planlægningen har været i gang et stykke tid, og der er en række forskellige primært lokale navne på plakaten.

Programmet byder på Pietsomniac, Apathist, Villains, Nomadic Spirit, Old Dust, DAD Craziness, Hvordan Ku' Det Gå Så Galt og What's In The Bag. 


Billedet:
Jannie Arentoft, Stefan Arentoft, Peter Amtoft, Mikkel Jensen, Kathrine Poulsen og Per Kjær ser frem til lørdagens Sløjdrock. (Foto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft