De seneste dages regn og udsigten til mere nedbør får nu TrekantBrand til at ophæve det afbrændningsforbud, der har været det meste af sommeren.
Helt præcist ophæves forbuddet i eftermiddag klokken 17.
»Ud fra en samlet vurdering af de nuværende vejrmæssige forhold, herunder tørkeindekset, ophæves afbrændingsforbuddet med virkning fra og med mandag den 13. august kl. 17.00«, skriver TrekantBrand i en pressemeddelelse.
Ud over Vejen Kommune består TrekantBrand af fem andre kommuner, Billund, Kolding, Vejle, Fredericia og Middelfart.
(Genrefoto: LLN Press©)