Følg migogvejen på Facebook  

Landdistriktsudvalget har delt penge ud, og der er til flere projekter i området - foruden penge til forsamlingshuse.

 

(læs videre under annoncen)

Nørregaard Biler

 

 

Fem projekter skal deles om 250.000 kroner, men dog ikke ligeligt.

Lindknud bliver topscorer med et tilskud på 93.000 kr. til vækst og forskønnelse. Det er et fælles projekt mellem Vejen Forsyning og borgere i Lindknud. I forbindelse med Vejen Kommune har planlagt at udføre separation af regnvand og kloakvand, har Vejen forsyning og borgere i Lindknud repræsenteret af Lindknud Lokalråd indgået et tæt samarbejde. For at opnå synergieffekt og bedst mulig udnyttelse af resurser er arealet ved Lindknud Hallen foreslået etableret som et område, der er egnet til nedsivning af overfladevand, bufferzone ved ekstrem nedbør. Området vil efter omlægning stadig kunne anvendes til ophold og parkering.

Øster Lindet får 80.000 kr. til den minigolfbane, der er ved at blive etableret.

Hovborg får 40.000 kr. til en naturlandsby. Hovblomst er en gruppe af borgere fra Hovborg, der er gået sammen som et udvalg under Hovborg lokalråd og Hovborg borgerforening. Udvalget arbejder for dels at forskønne byen til gavn for borgerne og de mange turister, dels at Hovborg på sigt skal blive en grøn by, hvor biodiversiteten forbedres, insekter, fugle og smådyr som f.eks. pindsvin, frøer m.v. får gode livsbetingelser.

Bække får et tilskud på 25.000 kr. til etablering af et lapidarium. Lokalrådet i Bække har sammen med Veerst-Bække Lokalarkiv gennem et stykke tid arbejdet på at sikre en række gravsten med både lokalhistorisk betydning og den historie, der gennem gravstenene fortæller om områdets udvikling fra bondesamfund til del af det moderne Danmark.

Tobøl får 12.000 kr. til en trampesti. Tobøl Idræts og Borgerforening søgte om støtte til en forbindelse over Tobøl Bæk til sammenføring af eksisterende sti og veje.

»Landdistriktspuljen har i 2020 haft et rekordstort ansøgerfelt med gode og relevante projekter. Det er naturligvis kun godt, at der er indsendt så mange ansøgninger, for det signalerer aktive lokalsamfund«, lyder det fra udvalget.

Blandt andet på grund af det store ansøgerfelt har flere projekter fået tilskud mod til gengæld ikke det fulde beløb.

 

Forsamlingshuse

Fra i år skal Landdistriktsudvalget også fordele tilskud til kommunens forsamlingshuse, der søger midler til renoveringsprojekter.

Følgende projekter får tilskud:

Brændstrup, gulvafslibning: 20.000 kr.

Nørbølling, renovering af forhal og toiletter: 31.000 kr.

Lintrup, nyt tag: 23.000 kr.

(Genrefoto: LLN Press©)