Mange mennesker fandt i eftermiddag vej til Skibelund Krat.
Endnu en gang var området vært for et grundlovsarrangement. der denne gang markerede grundlovens 175 års fødselsdag.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Eftermiddagen bød på forskellige indslag som bl.a. gymnastikopvisning af gymnaster fra Vejen Gymnastikforening, og der var musik af Vejen Garden.
To talere var på podiet. Det var ungdomstaler Peter Agerskov Høffner og tidligere statsminister og generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen, der gæstede krattet for første gang.
På pladsen var der mulighed for at købe lidt til ganen, og for øjnene var der mulighed for at beundre veteranbiler og motorcykler, ligesom Skodborg frivillige Brandværn holdt med deres biler.
Der var også besøg fra Enghave Dyrepark, og der var flere fællessange med Kristian la Cour.
Bag arrangementet stod Skibelundforeningen og Askov Højskole.
Anders Fogh Rasmussen betegnede dagen som en festdag og var vidt omkring i sin tale.
Det handlede bl.a. om forholdene i Ukraine, men han mener også, at ytringsfriheden er den vigtigste frihed
(Fotos: migogvejen©)
Dagens talere ved grundlovsarrangementet var Anders Fogh Rasmussen og Peter Agerskov Høffner (t.h.)
Grundlovsarrangementet kunne holdes i et dejligt sommervejr.
Det første grundlovsmøde i Skibelund Krat blev holdt i 1865.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Grundloven blev fejret med bl.a. små dannebrogsflag.
Det var Anders Fogh Rasmussens første besøg i Skibelund Krat.