Følg migogvejen på Facebook  

1, 2, 3....

Til middag udløb fristen for at søge den ledige stilling som direktør på Vejen Business College, og der er mange ansøgere i bunken.

 

(læs mere under annoncen)

Myreekspressen

(tryk på annoncen og læs mere om bekæmpelse af skadedyr)

 

 

- Vi har fået 20 ansøgere, og det er et fint antal, synes jeg.

Sådan lyder det fra formanden for skolen, Ole Stubbe, der netop er kommet hjem med de mange ansøgninger og faktisk først får dem talt, da migogvejen ringer.

Posten som direktør er ledig, efter Hans Brun Hansen stoppede på posten efter 26 år.

- Antallet af ansøgere er reelt ikke det afgørende. Bare den rigtige søger, noterer Ole Stubbe.

Nu gælder det så arbejdet med at gennemgå materialet og på sigt finde den rigtige som ny direktør:

- Vi lægger os nu i arbejdstøjet og finder den nye direktør, og det skal være en, der kan være med til at bevare kulturen på skolen, påpeger Ole Stubbe.

Der er nedsat et ansættelsesudvalg på seks personer fra bestyrelsen bestående af bl.a. medarbejderrepræsentanter.

- I weekenden læser vi så ansøgningerne igennem og mødes på mandag for at drøfte dem. Hele marts har vi så booket ind til møder og får også hjælp udefra, og til april indkalder vi så et par kandidater, som vi kan præsentere for bestyrelsen, fortæller Ole Stubbe.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

  

migogvejen deltog ved afskedsreceptionen for den tidligere direktør:

http://migogvejen.dk/vejen/1458-farvel-til-hans