Der er mange måder at skabe relationer på - netværk er et af dem.
Og her kommer der flere og flere tilbud, der primært henvender sig til virksomheder.
Som tidligere omtalt har basketballklubben i Vejen, BKV'81, taget initiativ til at lave et netværk for bl.a. firmaets sponsorer.
Nu er der kommet en melding om endnu et nyt netværk, der ønskes oprettet, og her er det i samarbejde med Vejen Golfklub.
Det er Hobro-firmaet, Sponsornet, der forsøger at lave endnu et lokalt netværk her i området.
Et netværk, der henvender sig til ejerledere, virksomhedsledere, forretningsdrivende og såkaldte nøglepersoner i offentlige og private virksomeheder.
I forvejen kører andre netværk under bl.a. Udvikling Vejen.
Flemming Simested - indehaver af SiConsult i Vejen - har i seks år kørt NetværkSyd med firmaer fra området, og hans melding er klar:
- Det er meget givtigt at være i et netværk. Det giver både personlig og faglig udvikling, noterer Flemming Simested.
(Genrefoto: LLN Press©)