Følg migogvejen på Facebook  

Fremtiden for Gesten, Gamst og St. Andst er i fare, hvis områderne ændres til en energipark, som Vejen Kommune præsenterede tankerne om ved et pressemøde.

Det mener mange beboere i området, og de ligger ikke på den lade side.

 

(læs videre under annoncen)

Norman El - 2024

(tryk på annoncen og se mere)

 

Der er gang i en underskriftsindsamling, og der lægges op til en demonstration forud for byrådsmødet på tirsdag, hvor punktet er på dagsordenen.

»NEJ TAK til energipark ved Revsing og syd for Andst St.!«, er overskriften på en underskriftsindsamling.

I skrivende stund har 445 borgere skrevet under på protesten. De har skrevet under på dette:

»Vi ønsker ikke energiparker mellem Gesten og St. Andst og syd for Andst St. af flere grunde:       

  • Vi ønsker at bevare områderne, som de er.
  • Vi ønsker at bevare den positive udvikling, der er i Gesten, Gamst og St. Andst samt i oplandet. Med energiparker ved Revsing og syd for Andst St. frygter vi, at der vil ske en afvikling af disse byer og nærområder.
  • Vi er imod, at samme område skal huse flere energiparker.«

Initiativtagerne opfordrer kraftigt til, at beboerne i området står sammen og viser byrådet, at der er stor modstand mod energiparken. 

Deltagerne mødes ved banegården i Vejen og går over mod rådhuset, og de har ikke tænkt sig at være usynlige - eller uhørlige.

- Medbring gerne noget, der kan larme (grydelåg og ske, trillefløjer, trommer osv.), skilte/bannere, lyder opfordringen.

Efter demonstrationen er det ønsket, at deltagerne også overværer selve byrådsmødet og dermed debatten.

(Arkivfoto: migogvejen©)

 

migogvejen har tidligere skrevet om kommunens tanker om at etablere en energipark i Revsing-området:

https://migogvejen.dk/byer/vejen/10057-store-omrader-skal-vaere-gronne?highlight=WyJlbmVyZ2lwYXJrIl0=

https://migogvejen.dk/byer/vejen/10059-bade-sol-og-vind?highlight=WyJyZXZzaW5nIl0=

energipark revsing skitse vk

De første streger til en energipark ved Revsing ser således ud. (Illustration: Vejen Kommune)