Valdemar Rasmussen er en af de jægere i kommunen, der gør en aktiv indsats i kampen mod den invasive mårhund.
En race, der er uønsket i Danmarks natur.
(læs mere under annoncen)
(se på biler ved at trykke på annoncen fra Gadeberg Auto)
Han erkender, at den er kommet for at blive, men sammen med mange andre jægere er kampen sat ind på mårhunden.
- Jeg har i denne sæson fanget 26 mårhunde, fortæller Valdemar Rasmussen fra bopælen i Andst.
Han har været jæger i mange år, og han mener som de fleste andre, at den invasive mårhund ikke hører hjemme her i landet.
»Mårhunden er et lille rovdyr, der kan være en alvorlig trussel mod nogle af de sarte og beskyttede dyrearter i den danske natur«, skriver styrelsen på sin hjemmeside.
- Der har tidligere været rigtig mange ænder her omkring Gamst og Andst, men tallet er faldet markant, og det kan skyldes mårhunden, vurderer Valdemar Rasmussen overfor migogvejen.
»Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige naturtyper. Den foretrækker dog fugtige områder nær søer og åer, rørskov, samt fugtig skov med rig undervegetation«, er meldingen fra Miljøstyrelsen.
Valdemar Rasmussen kan kun give styrelsen ret. Der er mange mårhunde omkring Andst og ikke mindst i Gamst Søeng mellem Andst og Vejen, hvor der er masser af foder i form af bl.a. fugle.
Derfor er Valdemar Rasmussen og andre jægere energiske i at fange og aflive eller skyde flest muligt.
De er dog ikke så lette at få fat på, da de er mest aktive om natten.
Vildtkameraer
Valdemar Rasmussen holder øje med fem fælder, og her er der fanget mange mårhunde og ikke mindst hvalpe. Der er dog også aflivet både en drægtig tæve, tre ældre tæver og her i januar en han.
Da vi besøger et par af hans fælder forskellige steder, har der også tydeligvis været aktivitet på stedet. Fælden er lukket, men det er tydeligt at se, at der er gravet for at komme ind til det mad - lokkemad - der ligger i fælden.
Derfor skal fælden også åbnes og i brug.
Valdemar Rasmussen har også fanget ræve, grævlinge og rotter i fælderne, men de er alle blevet lukket ud igen.
Han har vildtkameraer ved fælderne, og nogle af dem er forsynet med sender, så der sendes en besked til hans mobiltelefon, hvis der er liv ved fælden, og derfor behøver han ikke besøge fælderne hver dag.
Mårhundene aflives i den store kamp mod det invasive rovdyr, der er hårdt ved vildtet.
»Mårhunden er en god svømmer og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer«, forklarer Miljøstyrelsen på sin hjemmeside og gør det klart, at den er en trussel mod fugle og små pattedyr.
»Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig, og at den kan udrydde vores beskyttede og truede dyr«, lyder det videre.
Formerer sig flittigt
Om historien bag mårhunden skriver Miljøstyrelsen:
»Mårhunden stammer fra Østasien. Fra 1928 og særligt i årene 1948-55 udsatte man over 9000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har arten spredt sig til Tyskland, de nordlige dele af Østrig og Ungarn, nordpå til de Baltiske lande, hele Finland og de nordlige dele af Sverige og Norge.
I Danmark er mårhunden et invasivt dyr. Det betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur, men derimod er hentet hertil eller indvandret fra andre lande. Mårhunden blev første gang registreret i naturen i Danmark i 1980 ved Vejle. I perioden fra 1995 til 2003 blev 25 mårhunde registreret. Siden da er antallet steget kraftigt, og udfra beregninger vurderes bestanden på nuværende tidspunkt på omkring 2000-3000 individer.
Den bestand af mårhunde der er etableret i Jylland er formentlig efterkommere af tamme dyr, der er undsluppet fra fangenskab samt dyr der er indvandret fra Tyskland.«
Valdemar Rasmussen fortsætter kampen mod mårhundene, og det er altid om at være hurtigt ude. En død tæve forhindrer en stor vækst.
»Mårhunden danner par for livet, og han og hun opfostrer hvalpene i fællesskab. Mårhunde i Danmark får i gennemsnit 11 hvalpe«.
Og det er altså pr. gang, og da murhunden kan få hvalpe allerede, når den er et år gammel, kan to mårhunde i løbet af blot tre år ifølge Miljøstyrelsen blive til flere hundrede.
Der er altså ingen tvivl om, at Valdemar Rasmussen og de andre jægere aldrig bliver færdige med projekt mårhund.
(Fotos: LLN Press©)
Valdemar Rasmussen fanger mange mårhunde i Gamst Søenge. (Foto: LLN Press©)
Denne mårhund blev skudt i forbindelse med rævejagten i V. Torsted. (Foto: LLN Press©)
Fælderne forsøges camoufleret med grene, og mad lokker mårhundene ind i dem. (Foto: LLN Press©)
Jagtkameraer fortæller om livet ved fælderne. Den her er forsynet med sender og sender besked til Valdemar Rasmussens telefon. (Foto: LLN Press)
