Følg migogvejen på Facebook  

En del syddanskere møder hver dag op til coronatest uden at have booket tid i forvejen.

Det skaber køer og forsinkelser for de borgere, der har booket tid. Derfor vil borgere, der møder uanmeldt op, fremover blive afvist på teststederne.

 

(læs videre under annoncen)

cs nørregade 90 kr

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

61 mødte op til coronatest på Kolding Sygehus forleden uden på forhånd at have booket en tid. Det samme er billedet en række andre steder i regionen. Det medfører køer, forsinkelser og frustrationer hos de syddanskere, der har booket tid.

Derfor indskærper koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, nu, at alle skal booke tid, inden de møder op til coronatest på Region Syddanmarks testcentre og teststationer:

- Det er utroligt vigtigt, at man booker tid og ikke dukker uanmeldt op på vores teststeder. For det første vil vi gerne skabe et effektivt testsystem, hvor vi hver dag får testet så mange borgere, som muligt, uden at borgerne skal vente i lang tid. For det andet vil vi gerne minimere antallet af mennesker, der står i kø, for at mindske risikoen for smittespredning.

Det er kun i regionens testbiler, som kører rundt i hele regionen, at man ikke behøver at booke tid.

Dagens coronatal viser i øvrigt en lille stigning her i området.

29 er de seneste syv dage testet positiv, og det giver en såkaldt incidens - altså smittede pr. 100.000 indbyggere - på 67,9.

1726 er testet i de syv dage, og med 29 tilfælde giver det en positivprocent på 1,68, viser tallene fra Statens Serum Institut.

(Genrefoto: LLN Press©)