Følg migogvejen på Facebook  

Årets julegudstjenester bliver ikke det traditionelle tilløbsstykke - folk vælger det sikre og ser det hjemme.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 Gadeberg Auto ny

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Mange ansatte i kirkerne rundt i landet - også nogle her fra området - har ytret klart ønske om, at julegudstjenesterne af sikkerhedsmæssige hensyn burde aflyses.

De frygter, at folk bliver smittet med covid-19.

Hverken regeringen eller biskopperne har valgt at aflyse gudstjenesterne i julen, men det lader til, at folk selv vælger at sikre sig ved at blive hjemme.

I Vejen er julegudstjenesten flyttet til Vejen Idrætscenter, og her ser der ud til at blive rigtig go' plads.

Der er plads til 500 kirkegængere, men så mange kommer der slet ikke. Ligesom andre steder kræver det tilmelding for at sikre plads, men det bliver der.

Op mod 300 havde meldt sig til, men mange vælger fra igen utvivlsomt grundet coronaen. Kun omkring de 150 vil nu dukke op.

Du behøver heller ikke at tage i idrætscentret for at overvære gudstjenesten. Det kan du gøre derhjemme.

»Kom med i kirke juleaften - online«, skriver Vejen Kirke på sin hjemmeside.

Ligesom andre kirker i området vil gudstjenesten i Vejen blive streamet online. For Vejen Kirkes vedkommende sker det på kirkens Facebook-profil.

Rødding Kirke har tilsyneladende heller ikke behov for masser af plads. Der var planlagt fire julegudstjenester 24. december, men de to første er aflyst.

(Genrefoto: LLN Press©)