Følg migogvejen på Facebook  

Der var sving i matroshuerne og sus i skørterne i eftermiddag.

 

(læs mere under annoncen)

Kvickly - ny

 

 

 

Det var besøget af Bakkesangerinderne fra Kolding på ældrecentret Kærdalen i Vejen, der gav den gode stemning.

Bakkesangerinderne har forskelligt repertoire, så denne gang var de klædt ud som matroser og matros-piger og sang de dertil hørende sømandssange.

- Det var absolut en succes. Det er ikke første gang, Bakkepigerne optræder på Kærdalen, og der er ingen tvivl om, at pigerne fra Kolding igen vil optræde her, lyder det fra Mette Jensen fra Kærdalen.

- Der var som altid mulighed for at synge med efter de udleverede sanghæfter, og beboere, pårørende og frivillige nød i den grad den dejlige afslappede stemning, som pigerne kunne levere denne lørdag eftermiddag, lyder det videre.

Som så mange gange tidligere var det de frivillige, der stod for arrangementet, og på fredag 27. september er det national frivilligdag, hvor de skal forkæles over det ganske land.

(Fotos: Privatfotos)

 

kærdal matros 19 02