Følg migogvejen på Facebook  

Vejen Idrætscenter indvier en ny holdsal på lørdag 25. november.

Mere præcist ligger den ved den nye kunstgræsbane og har fået navnet PowerBoxen.

 

(læs videre under annoncen)

Vejen Gymnasium og HF

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Målsætningen for Vejen Idrætscenter er at skabe bedre rammer for crosstræning, der som holdtræning flytter til den nye facilitet. Dermed skabes bedre plads til at udvikle træningsområderne i træningscentret ved svømmehallen, skriver centret i en pressemeddelelse.

Vejen Idrætscenters instruktørteam har i mange år ønsket mere plads og bedre muligheder for træning, da pladsen er trang - både til CrossGym og for alle, der styrketræner i træningscenteret. Med indvielsen af PowerBoxen skabes mere plads og dermed bedre træningsforhold for CrossGym på en ny adresse og for udvikling af andre hold med styrke- og konditionstræning.

- Vi lægger op til at udvikle flere forskellige hold, også for skoler og foreninger der ligeledes kan bruge PowerBoxen, fortæller direktør Jakob Sander.

I træningscentret ved svømmehallen flyttes rundt og tilføjes nogle nye træningstiltag.

- Det er vigtigt, at vi udvikler træningsmulighederne for vores mange medlemmer, så vi fastholder et moderne og opdateret træningscenter, siger Rikke Hansen, leder af træningscentrene i Vejen Idrætscenter.


Fakta:
CrossGym er træning, der kombinerer elementer fra forskellige træningsdiscipliner for at hjælpe deltagerne med at opnå en balanceret og funktionel fitness.
En af de vigtigste kendetegn ved CrossGym er mangfoldigheden i træningsprogrammerne. Deltagerne kan forvente at udføre øvelser som vægtløftning, kropsøvelser, sprint, hop og meget mere. Denne variation hjælper med at udfordre kroppen på forskellige måder og bidrager til at forbedre styrke, smidighed, udholdenhed og generel fitness.

(Fotos: PR-fotos. Dronefoto: migogvejen©)

 

vejen ic pr 23 01vejen ic pr 23 02vejen ic pr 23 03