Mange har under corona-pandemien arbejdet hjemme samtidig med, at børnene har haft hjemmeundervisning.
Det har krævet gode internetforbindelser, og det kan mærkes hos Antenneforeningen Vejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Med hjemmearbejdspladser og børn hjemme har mange haft brug for hurtigere internet, og rigtig mange af vores kunder har øget deres forbindelser, fortæller forretningsfører Jan List i en pressemeddelelse.
Den seneste vækst i coronaen og opfordringen til at arbejde mere hjemme kan også mærkes. Der er igen kunder, der ønsker hurtigere internet.
Antenneforeningen Vejen er i øvrigt ved at rulle endnu hurtigere internet ud i området, så kundernes ønsker kan efterkommes.
- Vi er i fuld gang med at rulle hybridfibernet ud, så kunderne får en forbindelse med 1000/100 Mbit/s mod 400/50 i dag og vel at mærke til samme pris, forklarer Jan List, der forventer, at alle kunder kan få det hurtige internet ved udgangen af marts.
Antenneforeningen Vejen har alle kabler i jorden og skal derfor ikke grave i området. Opgraderingen foretages rent teknisk, og arbejdet vil kun genere kunderne en times tid.
- Kunderne bliver informeret, når vi arbejder i deres område, og der kan forekomme udfald på signalforsyningen til TV og internet i forbindelse med arbejdet, siger Jan List.
En stor del af de 5000 potentielle kunder i Vejen- og Askov-området er allerede internetkunde hos den lokale antenneforening, der tilbyder kunderne tre forskellige hastigheder afhængig af behovet.
- Da vi er færdige med arbejdet i jorden, betyder det også, at vi kan tilbyde forbedringerne uden ekstra omkostninger for kunderne og dermed er meget konkurrencedygtige, noterer Jan List i pressemeddelelsen.
(Foto: migogvejen©)
(tryk på annoncen og se mere)