Uden hjælp af frivillige vil de færreste foreninger kunne overleve.
Omvendt kan det frivillige arbejde give masser af gode oplevelser og bekendtskaber.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Derfor har »Huset Frivilligcenter og Selvhjælp Vejen« i denne uge det frivillige virke på kalenderen i form af en »Frivillighedsmesse«.
En række foreninger stiller op og fortæller om deres arbejde, og der er altid brug for flere, der vil række en hjælpende hånd.
På messen, hvor alle kommer gratis ind, er der lejlighed til at få en snak om muligheden for selv at yde hjælp og blive en del af de forskellige fællesskaber.
De første to dage har dog vist, at foreningerne ikke kun kommer i snak med nogle, der overvejer at blive frivillig.
- Vi har fået to nye medlemmer og er nu nået op på 200, fortæller Hans Chr. Schack fra Høreforeningen.
Bag »Frivillighedsmessen« står lederen af »Huset«, Gerda Eskesen.
- Vi vil gerne synliggøre frivilligheden, siger Gerda Eskesen til migogvejen og overvejer, om det er et arrangement, der skal gentages.
Der er masser af muligheder for frivilligt arbejde. Nogle er repræsenteret på messen, men også sportens verden har behov for den frivillige hjælp.
På billeder er det fra venstre Tom Møller-Larsen fra Natteravnene, Preben Pedersen fra Dansk Folkehjælp, Gerda Eskesen fra Huset, Grethe Skov og Inga Hansen fra Kærdalens Venner, Hans Chr. Schack fra Høreforeningen og Marie Andersen fra Onsdagsklubben.
(Foto: migogvejen©)