Følg migogvejen på Facebook  

Æggene er små, men de sikrer Mathilde Andersen en stor ære.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 Dagli brugsen åben alle dage

(tryk på annoncen og se mere) 

 

 

- Det er da megasejt, men også lidt mærkeligt, lyder det fra Mathilde Andersen, som vi træffer foran Askov Højskole.

Hun har mange gange besøgt højskolen, men denne gang har det en helt speciel årsag.

Hun skal levere de vagtelæg, som fredag skal serveres for dronning Margrethe ved majestætens besøg på skolen.

- Det er selvfølgelig en ære, konstaterer Mathilde Andersen.

Hun fortæller, at hun blev kontaktet af højskolen omkring køb af vagtelæg til fredagens frokost.

- Jeg er vist den eneste i landet, der er godkendt til at levere æg fra fritgående vagtler, forklarer hun.

Derfor tog højskolen kontakt til hende og bedriften »Hyrups Hønemor« i Hyrup ved Bevtoft, hvor hun i øjeblikket har 70 vagtler gående.

At Mathilde Andersen samtidig har en helt speciel oplevelse omkring højskolen, er en anden spændende del af historien.

- Mine forældre mødtes faktisk på højskolen i Askov, hvor min mor var ansat, og min far kom som kursist. De bosatte sig her, så jeg er født og opvokset i Askov og er kommet vildt meget på højskolen, noterer Mathilde Andersen.

Nu serveres hendes vagtelæg for dronningen tilberedt af personalet i køkkenet på Askov Højskole.

- Det er selvfølgelig lidt spændende at skulle lave mad til dronningen, men vi laver nu god mad hver dag, lyder det fra Rune Vejlgaard fra det køkken, der for en enkelt dag bliver royalt.

Op mod 200 mennesker samles i kantinen til frokosten, efter dronningen først har været i festsalen.

Menuen for dronningens - og de indbudte gæsters frokost - ser således ud:

Røget ørred på bund af hyldeblomstmarineret fennikel og æble
Caviarrand med rejer og vagtelæg
Kartoffelmad med ristede løg, urter og blomster
Skindstegt kyllingebryst med rysteribs og persille
Fyldt markchampignon med bacon og flødeost
To slags oste med rabarberkompot og syltede valnødder

På billedet øverst ses fra venstre Carina Christiansen, Rune Vejlgaard, æg-leverandør Mathilde Andersen, Signe Simson og Marius Genz, der er en del af det 10 mand store personale i køkkenet på højskolen.

(Fotos: migogvejen©)

 

mathilde andersen 21 02