Følg migogvejen på Facebook  

Fredag 8. februar slår Sportshotel Vejen dørene op til skindudstilling med modeshow med minkavlere fra Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening.

 

(læs mere under annoncen)

Fanø - ferie hele året

(tryk på annoncen og se, hvornår huset er ledigt)

 

 


De viser deres bedste skind frem til de interesserede fremmødte og står klar til at fortælle om deres minkavl og livet på en minkgård.

- Jeg glæder mig til en rigtig god dag i selskab med mange avlere, og så glæder jeg mig også til at møde en masse, lokale mennesker og give dem en god oplevelse i Vejen, fortæller Peter Hindbo, der er minkavler i Jordrup og medarrangør af udstillingen.

På skindudstillingen vil der også være et pelsmodeshow, hvor lokale modeller viser smukke pelse frem fra buntmager Ole B. Christensen og Kopenhagen Fur.

Fodboldspilleren Lotte Troelsgaard er en af de otte lokale modeller - to mænd og seks kvinder - du kan opleve på catwalken, lyder det i en pressemeddelelse.

På dagen kan du også købe fine pelsdesigns og accessories fra Ole B. Christensen og Oh! by Kopenhagen Fur, ligesom det unge og spændende modemærke Furbysofie også er at finde på udstillingen.

Udstillingen kører fra kl. 14-16.30 med modeshow kl.14.30

(Genrefoto: LLN Press©)