Følg migogvejen på Facebook  

I Vejenområdet har der i efterhånden nogle år eksisteret en klub for mountainbikere, Askov Mudeaters, og det er ifølge formand Lars Jessen ikke nogen hemmelighed, at klubbens medlemmer har haft ry for at være for de hurtige og de vovede.

Det har ifølge formanden ikke noget på sig.

Seneste tilbud er et hold for begyndere og for dem, som ikke har så megen erfaring med sporten endnu.

Holdet kører hver torsdag fra Bunkeren ved Vejen Idrætscenter, og hver gang er der mindst én erfaren holdkaptajn, som leder holdet gennem aftenen.

- Konceptet er klart: Alle følges ud, og alle følges hjem. Det er vigtigt, at alle trygt kan komme og være med uden at være nervøs for at blive efterladt ude på stierne og grusvejene, påpeger Lars Jessen.

Holdet vil naturligvis benytte sporet i Hundsbæk Plantage, og deltagerne vil få nogle tips til at køre nogle af de lidt sværere passager, hvis de har lyst.

Der kan også være tale om at køre nogle ture på grusveje og stier rundt omkring Vejen.

Askov Mudeaters har nu flere end 125 medlemmer, både mænd, kvinder og enkelte børn.

- Med det seneste initiativ vil de mange medlemmer blive delt op på A-, B- og C-niveau, så man kan være sikker på at komme til at køre med andre, der er på niveau med én selv, fortæller Lars Jessen.

Man er velkommen til at dukke op og prøve at køre med et par gange, før man melder sig ind i klubben.

(Fotos: LLN Press©)

 

mtb1204 3mtb1204 3mtb1204 3