Følg migogvejen på Facebook  

22,5 millioner kroner.

Det er prisen for en renovering af Vejen Hallen.

 

(læs videre under annoncen)

Rødding Boxen

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Vores overslag er, at det koster 18 millioner plus moms at bringe Vejen Hallen op til nutidig standard.

- En renovering vil være så omfattende, at de aktuelle krav i bygningsreglementet skal overholdes, fortæller kommunaldirektør Ole Slot til migogvejen.

Det er tal, politikerne i byrådet skal forholde sig til om den gamle, nostalgiske hal. Skal den renoveres eller brækkes ned.

Et enigt økonomiudvalg har nikket ja til, at der arbejdes mod en nedbrydning af Vejen Hallen. Alle aktiviteter flyttes så op til Vejen Idrætscenter, hvor der opføres et ketchercenter.

Jorden ved Vejen Hallen sælges så til boligområde.

 

(læs videre under annoncen)

Landbomuseet - køerne på græs

(tryk på annoncen og se mere)

 

Vejen Idrætscenter har søgt om penge til etablering af en udbygning af centret til erstatning for hallen ved anlægget i Vejen.

I øvrigt en hal, der ikke lever op til en fuld håndboldbane. Den er angivet til kun at være 18 gange 36 meter mod 20 gange 40 meter for en normal håndboldbane.

Økonomiudvalget behandlede som nævnt sagen, hvor der bl.a. stod:

- Oplægget er behandlet ved budgetforhandlingerne for 2023-2026. Her fremgår af det politiske forståelsespapir fra forhandlingerne, at VIC er et stort og meget vigtigt aktiv for hele kommunen, og at det skal afklares, hvordan man kan arbejde frem mod en udbygning af VIC som erstatning for Vejen Hallen. I den forbindelse er det hensigten, at området sælges til boligformål og dermed bidrage til udviklingen af Vejen Idrætscenter.

Ikke alle i Vejen er enige i tankerne om at bryde Vejen Hallen ned og lave området om til boligformål.

Tirsdag aften er der taget initiativ til et møde i hallen om fremtiden for området. Et møde, hvor alle er velkommen.

(Dronefoto: LLN Press©)