Coronakrisen har påvirket mange aktiviteter, og John Ferslev, Andst, har også været i tvivl om den modeltogsmesse, han plejer at afvikle midt i september i Vamdrup.
(læs videre under annoncen)
Nu ligger det imidlertid fast, at Modeltogs-Messen afholdes som planlagt lørdag 12. september.
- Vi har fået bekræftet, at vi kan afholde togmessen som planlagt og følger hallens anvisninger, så jeg er nu i gang med at informere folk, og der er heldigvis stor trang til at komme på togmesse igen, så vi glæder os til at være de første med togmesse, siger John Ferslev til migogvejen.
Det er en endagsmesse med både salgsstande og stande med kørende modeller.
- Jeg havde en fantastisk messe igen i fjor, hvor flere end 400 gæster hyggede sig på messen, lyder det fra John Ferslev.
Nu kan han for alvor komme i gang med planlægningen af næste messe, der er nummer fem i rækken, hvor der også ventes deltagelse af modeller her fra området, og han glæder sig over opbakningen.
(Fotos: LLN Press©)