Følg migogvejen på Facebook  

 

(læs videre under annoncen)

IdeCentret Casper med maling ny 2

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

For meget eller for lidt. Det er spørgsmålet omkring corona-smitte på to af kommunens skoler.

Da en elev i Gesten Børnecenter blev testet positiv, blev alle elever sendt hjem og skulle testes to gange.

I denne uge er en lærer på Askov-Malt Skole testet positiv, men det fik kun konsekvenser for læreren, der blev sent hjem. Resten fortsatte som om, intet var hændt.

Ifølge en besked til forældrene på skolen lyder meldingen:

»...vi har været i tæt dialog med Den Kommunale Sundhedstjeneste og Styrelsen for Patientsikkerhed. Med udgangspunkt i deres faglige vurdering og retningslinjer har vi sammen vurderet, at ingen elever eller personaler bliver kategoriseret som nære kontakter. Derfor skal vi ikke sende nogen hjem.«

En beslutning, som ikke alle er enige i. En forældre mener, det havde været på sin plads at gøre det på samme måde som i Gesten under devisen om, at det er bedre at tage alle forholdsregler end at gamble med situationen.

Formanden for Udvalget for skoler og børn, Claus Kulmbach (V), kender til sagen, men har ikke været direkte involveret.

- Det er selvfølgelig noget, der efterfølgende skal vurderes. Om der blev vurderet for hårdt i Gesten eller for blødt i Askov, siger Claus Kulmbach til migogvejen.

Byrådet har således netop besluttet, at beslutningerne træffes administrativt:

»Hvis der er medarbejdere eller børn, som bliver konstateret smittet med Coronavirus, skal det vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt børnehaven, børnecentret eller skolen delvist eller helt lukkes.

For at kunne agere og træffe de nødvendige beslutninger indenfor en kort tidsfrist i dagtilbud og skoler ved konstateret smitte uddelegeres kompetencen til henholdsvis chefen for Børn og Familie og chef for Skoler, Kultur og Fritid. Dette sker i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed, direktøren på området, institutionens leder og den kommunale sundhedstjeneste. Herefter træffes beslutning om evt. nødundervisning og nødpasning – herunder nedlukning.«

Ud over læreren er også en medarbejder i den kommunale administration testet positiv for corona.

(Fotos: LLN Press©)

 

 askov malt skole indkørsel

En lærer på Askov-Malt Skole er testet positiv med covid-19, men det er kun vedkommende lærer, der er sendt hjem. (Foto: LLN Press©)