Følg migogvejen på Facebook  

Der kommer også plakater op i lygtepælene ved næste års kommunalvalg her i kommunen.

Det ligger fast efter eftermiddagens byrådsmøde, hvor der var stor modstand mod et forslag fra den konservative byrådsgruppe om at droppe valgplakaterne, men bevare bannerne.

 

(læs videre under annoncen)

Kvickly - dagstilbud

(tryk på annoncen og se mere)

 

Efter debatten i byrådssalen, hvor den konservative Mike Straarup talte varmt for at droppe dem, var holdningen klar - de skal have lov at blive.

- Jeg er overrasket over forslaget. Det viser, at de konservative nu ønsker at skyde valgkampen i gang, mente 2. viceborgmester Vagn Sørensen (V).

Han konstaterede samtidig, at kandidaterne i Venstre selv afgør, hvor mange hver især ønsker sat op.

Samme holdning var der fra andre sider, men der skulle slet ikke være en generel diskussion.

- Hvad med de partier, der ikke er repræsenteret i byrådet i øjeblikket. De burde da også have været spurgt, og i forslaget er bannere undtaget, men dem havde de konservative jo også mange af sidst, konstaterede 1. viceborgmester Jørgen Thøgerne (A) med henvisning til, at de ifølge forslaget var holdt udenfor.

Allan Thomsen (F) og Nils Brøndumbo (O) kan godt se ideen med at begrænse produktionen af plakater og dermed udledning af CO2.

Martin Boye (V) henviste til en professor, der siger, at uden plakater mister en kandidat stemmer.

- Det forslag her er valgkampsspind. I stedet skal vi hylde festdagen og gøre den synlig, påpegede Martin Boye.

Vagn Sørensen konstaterede i øvrigt, at mange først opdager, der er valgkamp, når plakaterne er oppe.

Nogle kaldte tankerne fra de konservative for sympatiske, og det fik borgmester Frank Schmidt-Hansen til at foreslå at tage sagen op i økonomiudvalget og tage en snak med de partier, der ikke sidder i byrådet i øjeblikket.

Forslaget fra den konservative borgmester fik dog en hård medfart:

- Der er ingen grund til at gå videre med det. Det er spild af tid, fastslog Vagn Sørensen.

Debatten endte med, at Mike Straarup på sit partis vegne trak forslaget og i øvrigt undervejs afviste, at det handlede om valgkamp, men om at tænke på miljøet.

Selvom kommunalpolitikerne havde valgt at sige nej til plakater i lygtepælene, ville der alligevel være kommet nogle. Der er samme dag valg til regionsrådet, og her er der også valgplakater.

(Arkivfoto: migogvejen©)


migogvejen skrev om sagen allerede i sidste uge:

https://migogvejen.dk/byer/vejen/11066-vil-droppe-plakater?highlight=WyJtaWtlIl0=