Der har igen i år været stor interesse for at købe kommunale byggegrunde, og nye muligheder er på vej.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vejen Kommune har i alt solgt 42 byggegrunde i 2021. Dermed er salget af de kommunale byggegrunde fortsat oppe på et højt niveau, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Topplaceringen er Vejen og Jels med henholdsvis 12 og 11 grunde samt Holsted og Rødding, hvor der er solgt seks grunde i hver by.
Dernæst følger Brørup med fem grunde samt en i Andst og en i Glejbjerg.
- Sidste år havde Vejen Kommune et rekordhøjt salg på 59 byggegrunde. Dog der er flere årsager til, at vi ikke rammer samme høje niveau som i 2020. Det kan blandt andet skyldes, at der er solgt 58 byggegrunde på den private udstykning Poul la Cours Vej i Askov, lyder det videre.
Samtidig vurderer kommunen, at det høje prisniveau på materialer og udfordringen med, at det er svært at få håndværkere, er med til, at borgerne er afventende.
Kommunen fortæller samtidig, at der er stor interesse for de nye grunde på Niels Skovgaardsvej.
- Ud af i alt 23 byggegrunde er der i første omgang solgt otte på kommunens nyeste udstykning. Det nye område er ved at være færdiganlagt, og køberne kan overtage deres byggegrund 3. januar, lyder det videre i pressemeddelelsen.
I 2021 har der været en ekstraordinær stor efterspørgsel på byggegrunde i Holsted og Rødding.
- Derfor er udvidelsen af boligudstykningen på Overmarken i Holsted rykket frem fra 2023 til 2022. I forbindelse med udvidelsen er der foretaget arkæologiske undersøgelser af arealet af Museet Sønderskov, der oven i købet har gjort flotte fund undervejs i forløbet.
- Aealet er klar til byggemodning i januar, og Vejen Kommune forventer, at de seks til syv byggegrunde kan udbydes til salg i slutningen af april med overtagelse i juni. Derudover arbejdes der fortsat på kommende udstykninger i både Læborg, Gesten og Glejbjerg.
Vejen Kommune fastholder målet om at få 44.000 borgere til kommunen i 2025. Derfor glæder det borgmester Egon Fræhr (V), at interessen for at købe både private og kommunale parcelhusgrunde samlet set har været stor i 2021.
Samtidig er det også positivt, at private udlejere samt boligselskaber investerer og bygger nyt. Det giver et større udbud af lejeboliger og almene boliger, hvor der er nye muligheder i Vejen og snart i både Brørup og Rødding, hvor lejlighederne er indflytningsklare i 2022.
- Når erhvervslivet vækster, er det vigtigt for os, at vi har et bredt udbud af attraktive boliger til salg eller leje. Derfor er det dejligt, at mange lokale borgere vælger at blive i kommunen og bygge nyt, men at vi også kan fornemme, at nye tilflyttere vælge at bosætte sig her, fastslår borgmester Egon Fræhr.
Udover de 42 byggegrunde er der solgt to områder til tæt/lav bebyggelse.
Det betyder, at der kan bygges projekter med rækkehuse, dobbelthuse, kædehuse eller lignende tæt/lav bebyggelse.
De to områder er henholdsvis delområde 1 på Kongstedgårds Alle i Vejen. Her er solgt et areal på ca. 15.000 kvadratmeter, hvor bygherre planlægger et projekt bestående af 30 boligenheder. Derudover er der solgt en del af Barsbøl Søndermark 13 i Jels på ca. 3000 kvadratmeter, hvor der planlægges at opføre seks boligenheder.
(Dronefoto af snedækket boligområde: LLN Press©)
(tryk på annoncen og se mere)