Følg migogvejen på Facebook  

Deltagerne til aftenens skolefest på skolen i Gesten fik en ekstraordinær og ikke planlagt overraskelse.

Brandvæsenet fra Vejen kom med tre brandbiler og indsatsleder - alle med blå blink.

Det var skolens automatiske brandalarm - ABA - der havde tilkaldt brandvæsenet, men ild var der ikke noget af.

Røg havde der til gengæld været rigeligt af, og ifølge skolen var det netop diskoteksrøg, der havde aktiveret alarmen, så brandfolkene kunne hurtigt køre hjem igen.

Helt forgæves kørte de dog ikke - der blev budt på kager fra skolefesten - (og nej, »migogvejen« blev ikke snydt i den forbindelse...)

(Foto: LLN Press©)