Følg migogvejen på Facebook  

- Det er blevet et rigtigt fint gulv.

Sådan lyder det fra halinspektøren i Andst Borger- og Aktivitetscenter, Per Tjørnhøj, da »migogvejen« fredag lægger vejen forbi hallen.

Han kan præsentere et halgulv, der har fået den store tur, så den i dag fremstår næsten som nyt.

- Det har været et længe ønsket og meget tiltrængt arbejde, konstaterer Per Tjørnhøj.

Han ærgrer sig dog over, at hallen selv har måttet investere omkring 200.000 kroner i renoveringen i form af fræsning og pudsning og opstregning.

- Kommunen har faktisk flere gange sagt, vi skulle have et nyt gulv, forklarer Per Tjørnhøj.

Nu er gulvet imidlertid klart med bl.a. streger til håndbold på kortbane, som stadig ikke findes mange steder.

Gæster, der har besøgt hallen tidligere, vil hurtigt opdage, at gulvet har ændret sig. Det har fået en helt anden og lysere farve og ikke den kedelige mørkegule farve, det havde tidligere.

En farve, som også har voldt fotografer store udfordringer.

(Foto: LLN Press©)