Den nuværende købmandsbutik i Gesten er nedslidt, og det seneste år er der arbejdet med tanker om en flytning af butikken, og fordelene ved en flytning er mange.
Det blev tydeligt præsenteret ved informationsmødet i Gesten Fritidscenter tirsdag aften, hvor købmand Allan Piihl nævnte især et punkt, der kun kan blive bedre.
(læs mere under annoncen)
(læs mere om Fysisk Velvære ved at trykke på knappen)
- Det største problem i dag er parkeringen. Det er ind imellem et mareridt, erkendte købmanden overfor den store forsamling.
Han er ikke i tvivl om, at der er nogle, der ganske enkelt dropper at handle hos den lokale købmand, fordi det er meget vanskeligt at parkere.
Det er et af flere forhold, der kan blive bedre, hvis det lykkes at nå i mål med tanken om en ny butik ud mod Gestenvej.
Her er det spørgsmålet, om det lykkes at skaffe midler til finansieringen af bygningen, hvor Allan Piihl så lejer sig ind.
I samme forbindelse glædede han sig over den opbakning, han oplever i dag:
- Jeg har en pæn omsætning og ikke en lukningstruet økonomi. Vi har økonomiske tal, noterede Allan Piihl overfor de store forsamling.
Butikken har mange lokale kunder, men også et stort opland - der kommer bl.a. mange kunder fra Veerst-området.
- Vi trækker på et stort opland, noterede Allan Piihl.
Det skal nu vise sig, om der kan sælges anparter nok til at nå videre frem mod selve byggestarten - om der fortsat stadig skal være en købmand i Gesten.
- Vil borgerne i Gesten acceptere, at byen er uden dagligvarebutik, spurgte projektchef hos Dagrofa, Hans Meldgaard, i sit indlæg.
Han er ikke i tvivl om, at en købmand styrker lokalsamfundet. En lukning gør byen mindre attraktiv, og dermed falder huspriserne og rammer alle husejere i byen/området:
- Alle bliver rigere, hvis projektet gennemføres, som Hans Meldgaard pointerede og fortalte om andre lignende projekter rundt i landt. Projekter, hvor butikkerne er borgerejede.
(Fotos: LLN Press©)
migogvejen har skrevet flere artikler om købmandsbutikken i Gesten:
http://migogvejen.dk/vejen/1451-tegninger-er-klar
http://migogvejen.dk/vejen/1450-kobmanden-trak-folk