Skal jeg også forsøge mig.
Det spørgsmål er der sikkert mange af de 300 unge mennesker, der tænker, efter de i eftermiddag overværede et inspirerende informationsmøde om iværksætteri på Vejen Business College.
Her var det to af landets unge og meget energiske iværksættere, Casper Blom og Kiranan Luxmy, der delte ud af deres erfaringer.
Det var UdviklingVejen i samarbejde med Campus Vejen, der stod bag arrangementet, der også havde tilhørere fra Vejen Gymnasium og HF og 10. klasse.
Casper Blom startede sit iværksættereventyr allerede som 12-årig. Hans første webshop solgte brugte golfbolde, en idé, som endte med at blive en millionforretning.
Han formåede både at klare skolen og iværksætteriet sideløbende, bl.a. med hjælp fra hans mor, der var hans første medarbejder.
Kiranan Luxmy er iværksætter indenfor webbranchen med eget webbureau.
(Foto: LLN Press©)