Er der nogen, der kan hjælpe mig. Hvor finder jeg Anstvej?
Tilsyneladende er vejen en del af krydset Stilundvej og Hovedgaden i Gesten.
Jeg har dog svært ved at forstå det. Den vej går mod Andst og ikke Anst.
Gad vide, om bogstavet d er sparet væk...
Krydset i Gesten spærres i øvrigt, fordi den skal gøres mere sikker, som migogvejen adskillige gange har skrevet om som følge af sammenstød.
Arbejdet tager ifølge skiltet en måneds tid, men det skal jo være skidt, før det bliver godt - og i en periode er det nødvendigt at finde en anden vej, hvis man kommer fra Hovedgaden og f.eks. skal ind på parkeringspladsen ved lægehuset...

Øh, Anstvej, hvor ligger den? (Foto: Carsten Pedersen)
Når man bevæger sig rundt i området, er der nogle ting, man tager for givet.
Kører man f.eks. ad den gamle hovedvej fra Andst mod vest, ender man i Esbjerg.
Det var imidlertid ikke sådan, der stod på »Trafikken«, da der tidligere på ugen var en væltet lastvogn øst for Andst i udkanten af kommunen.
»Rute 32 Koldingvej fra Kolding mod Ribe mellem Lunderskov og Store Andst«, lød det fra Vejdirektoratet...
Tja, så er der lige igen det med skiltene.
De fleste trafikanter her i området vil mene, at vejen går til Esbjerg. Det gør den også, men nu handler det om rute-numre.
Vejen forbi Andst hedder rute 32, og rute 32 er også nummeret på Kongeåvej, der går netop til Ribe.
Jeg må så erkende, at angivelsen fra Vejdirektoratet er go' nok - du skal bare lige huske at dreje til venstre ad Kongeåvej for at komme til Ribe - så er nu nemlig på rute 32.

I adskillige timer var der delvist spærret på rute 32, efter en lastvogn kørte i grøften og lagde sig på siden. Den skulle tømmes for 22 tons kød. (Illustration: Vejdirektoratet)