Følg migogvejen på Facebook  

Efter en periodes lukning vil mange butikker i området igen åbne tirsdag.

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Apotek

(følg apotekets tilbud ved at trykke på annoncen)

 

 

 

Mange butikker især i Vejen har den seneste periode været lukket i forbindelse med corona-virussens hærgen, men nu åbnes butiksdørene igen.

- Jeg har talt med de fleste af butikkerne, og de åbner igen efter påske, fortæller citymanager i Vejen, Flemming Simested, til migogvejen.

De følger dermed den opfordring, der kom fra en lokal »tænketank« om igen at åbne butikkerne - https://migogvejen.dk/vejen/3377-butikker-bor-abne.

Det gælder naturligvis de butikker, der selv valgte at lukke og ikke de, der ifølge Folketinget skal holdes lukkede - bl.a. frisører. De vil fortsat være lukkede.

Butikkerne, der har holdt åbne, beretter om en pæn søgning. Nu skal de øvrige med for at holde liv i den lokale handel.

- Jeg tror faktisk, lukningen kan betyde en større omsætning i de lokale butikker, vurderer Mathias Bruhn - Vin for dig, Brørup - der også sidder i tænketanken.

Rent personligt melder han om et øget salg i virustiden ikke mindst online. Butikken har faktisk været nød til at ansætte en medarbejder ekstra for at kunne følge med.

Han glæder sig over, at det meste igen åbner.

Det samme gør Frank Schmidt-Hansen, Rødding, der har været alene i butikken »Frank« i Rødding den seneste tid, men i morgen er Jette tilbage.

- Den første uge efter lukningen var utrolig stille, men der er kommet kunder til siden, fortæller butiksindehaveren.

- Jeg har også fået mange tilkendegivelser om, at folk savner butikkerne, og vi må håbe, det vil hjælpe forretningerne fremover, siger Frank Schmidt-Hansen til migogvejen.

(Foto: LLN Press©)