Hærvejshallen i Bække danner lørdag rammen om en stor, lokal messe, »Bække Messen 2022«.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det er lokalrådet og borgerforeningen, der har taget initiativet til messen, der fortæller noget om, hvad der sker i området.
- Vi bliver 65 udstillere, så det er jo helt vildt, lyder det fra Peter Kristensen.
Det gælder virksomheder og foreninger, der vil præsentere, hvad de har gang i.
Lørdag er der så lejlighed til at se de mange aktiviteter, der rører sig i samfundet.
- Vi håber på mange gæster, der kan få en fornemmelse af det liv, der er i byen.
Dagen byder på forskellige indslag og underholdning, og der bydes bl.a. på sønderjysk kaffebord.
- Ovenpå corona-trætheden skulle der ruskes lidt op i det hele, og derfor blev der taget initiativ til messen, og det er dejligt at opleve den store opbakning, påpeger Peter Kristensen overfor migogvejen.
Nu glæder han sig til afviklingen på lørdag.
(Fotos: migogvejen©)
migogvejen har tidligere skrevet om Bække-messen:
https://migogvejen.dk/vejen/6375-lokale-viser-frem