Udtrykket i ansigtet hos borgmester Frank Schmidt-Hansen (K) talte sit tydelige sprog, da han i eftermiddag fik overrakt underskrifterne omkring dyrene i anlægget i Vejen.
Han var overrasket.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Jeg er meget overrasket over, at der er samlet så mange underskrifter, lød det fra den nye borgmester.
Han rakte samtidig hånden ud til deltagerne i den initiativgruppe, der stod bag underskriftsindsamlingen.
- Jeg vil gerne invitere til et møde og en dialog i næste uge, og jeg er sikker på, at vi finder en løsning, og det er jeg også sikker på, at hele byrådet vil, noterede Frank Schmidt-Hansen efter at have fået overrakt de 3042 underskrifter.
Siden er der faktisk kommet flere til.
Frank Schmidt-Hansen var imødekommende, netop fordi gruppen inviterede til dialog, og den får de altså.
- Besparelsen er ikke truffet for at skade dyr eller mennesker, men det kan gøres anderledes, og det retter vi så op på, lød det videre fra Frank Schmidt-Hansen.
Laila Hansen er gået forrest i kampen for at få dådyr, geder og fugle tilbage i anlægget.
- Der har været en rigtig god opbakning til indsamlingen, og jeg kan kun være tilfreds, lød det inden overrækkelsen.
Op mod 100 personer var på plads på Rådhuspladsen ved overrækkelsen, og deres utilfredshed med besparelserne sluttede med klapsalver for borgmesterens tilsagn om dialog.
De fleste af deltagerne i demonstrationen var med på turen fra anlægget op til Rådhuspladsen, hvor der også var ros til initiativtagerne.
(Fotos: migogvejen©)