Striden om ekspropriation af gårdejer Martin Lund Madsens, Ny Endrupholms, jord til etablering af Skovgårdsvej ved den nye bro over jernbanen i industrikvarteret i Vejen er ikke slut. Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til, at sagen kan vurderes i Højesteret.
Normalt kan sager kun behandles i to instanser, men efter ansøgning fra gårdejeren har nævnet sagt god for, at sagen kan vurderes i landets højeste ret i »sag om ekspropriation efter elektrificeringsloven«, som det officielt hedder.
I juni i fjor afsagde Vestre Landsret dom i sagen, og den gik landmanden imod.
Historien bag den meget trafikerede vej er ifølge Procesbevillingsnævnet.
»I februar 2012 blev der indgået en politisk aftale om et elektrificeringsprogram for det danske jernbanenet, hvor strækningen Esbjerg og Lunderskov var den første strækning, der skulle elektrificeres.
Banedanmark udarbejdede på denne baggrund et forslag til løsning af opgaven (grundløsningen), hvorefter Vejen Kommune blev anmodet om at komme med bemærkninger hertil, hvilket resulterede i, at Vejen Kommune fremkom med en ny ekspropriationsløsning, der blandt andet indebar anlæg af en ny vej, ligesom broen over jernbanen skulle flyttes under hensyn til den fremtidige trafikafvikling.
Ekspropriationskommissionen traf på baggrund heraf beslutning om delvis ekspropriation af gårdejerens ejendom.
Gårdejeren/selskabet indbragte sagen for retten i Esbjerg. Byretten fandt, at den valgte ekspropriationsløsning ikke havde en naturlig forbindelse med elektrificeringen, idet vejen blandt andet skulle skabe forbindelse til et erhvervsområde, der endnu ikke var bygget, hvorfor der ikke var hjemmel til den foretagne ekspropriation i elektrificeringslovens § 13.
På den baggrund tilpligtede byretten Banedanmark at anerkende, at Ekspropriationskommissionens beslutning var ugyldig.
Banedanmark ankede dommen til Vestre Landsret, der frifandt Banedanmark med henvisning til, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte skønnet over hensigtsmæssigheden af placeringen af broen og forbindelsesvejen, og at ekspropriationen måtte anses for nødvendig for at realisere formålet med at etablere en hensigtsmæssig vejadgang over jernbanestrækningen.
Efter ordlyden af elektrificeringslovens § 13, stk. 1, jf. § 1, kunne ekspropriationshjemlen ikke antages at være snævert knyttet til en bestemt arbejdsopgave i et elektrificeringsprojekt. Under hensyn til, at ekspropriation efter elektrificeringslovens § 13, stk. 3, skal ske efter reglerne i ekspropriationsprocesloven, fandt landsretten, at ekspropriation havde kunnet ske med henblik på at bringe broer og vejanlæg op til nutidig standard, når dette efter de konkrete forhold på stedet i forbindelse med elektrificeringen er færdselsmæssigt hensigtsmæssigt.
Gårdejeren, der har fået sine jorde skåret over med masser af ekstraarbejde til følge, bad Procesbevillingsnævnet tage stilling til sagen, og nævnet har altså sagt ja til, at det nu bliver Højesteret, der skal tage endelig stilling til ekspropriationen og dermed til, om vejen er ulovlig anlagt og skal fjernes.
Der er endnu ikke sat dato på for behandlingen i Højesteret.
(Dronefoto, der viser, hvordan markerne er skåret over i forbindelse med den nye bro, der var nødvendig for at elektrificere strækningen. Spørgsmålet er bare, hvor den nye bro måtte bygges: LLN Press)