Følg migogvejen på Facebook  

Landbomuseet Kolding har i år en nyhed klar til gæsterne ved weekendens veteranudstilling og kræmmermarked.

(læs videre under annoncen)

BKV - events

(tryk på annoncen og se mere)

- Som noget nyt vil der i år blive lejlighed til at se flotte modeljernbaner i aktion, skriver museet i en pressemeddelelse.

Det er Modulsammenslutningen fra Gesten, der flytter nogle af modulerne og tog til museet.

Arrangementet på Landbomuseet samler lørdag og søndag samlere fra nær og fjern med deres fine traktorer, motorcykler, knallerter, biler, osv.

- Kom og se udstillingen og oplev den helt specielle stemning, lyder opfordringen.

Mange kræmmere stiller boder op på hele gårdspladsen, og der bliver rig mulighed for at gøre en god handel.

Museets egen bod holder også åbent begge dage, hvor der sælges marmelade, syltetøj, hæklede og hjemmestrikkede ting.

Weekenden byder også på god aktivitet i smedjen, hvor man under kyndig vejledning kan prøve at slå på det glohede jern med en hammer og f.eks. producere sit eget lille hjerte, en pløk eller lign. 

(Fotos: PR-fotos)

landbomuseet pr 22 02landbomuseet smed pr