Følg migogvejen på Facebook  

Fodboldspillerne har længe måtte holde sig i ro, og kampe har hidtil ikke måttet spilles - det må der nu.

Det glæder både spillere og trænere, og allerede i denne uge spilles de første kampe.

 

(læs videre under annoncen)

Tove Klose NY

(gælder det en tandlæge, så tryk på annoncen fra Tove Klose)

 

 

 

 

- Så kom der endelig godt nyt fra DBU og DIF, og både spillere, ledere og trænere er mere end sultne for at komme i gang med kampe igen, lyder det fra cheftræner for seniorafdelingen i Vejen Sportsforening, Thomas Dinnesen.

Spillerne kan nu komme i gang efter en længere pause efter starten først på året.

- Holdet havde en meget positiv opstart, hvor der blev implementeret en del nye spillere i truppen. Igennem hele opstarten blev der gået til den til træning, spillerne var meget opsatte på at bevise, at de skulle have en plads blandt de 11 startende. Konkurrencen var sund, alle arbejdede stenhårdt både til træning og kamp, fortæller Thomas Dinnesen.

Flere spillere havde fundet en fin form og viste særdeles positive takter.

- Rundt om klubben begyndte der ligeledes at være en meget positiv stemning, flere frivillige bød ind med deres støtte og hjælp for at løfte holdet samtidig med, at flere ville være behjælpelige med at løfte hele klubben, lyder det videre.

- For at vi lykkes, er vi nød til at løfte i flok, noterer Thomas Dinnesen.

Spillere, frivillige og trænere har ligeledes arbejdet for og med at vedligeholde Vejen Stadion under coronaen.

- Som relativ ny træner i klubben er det dejligt at se, at folk byder sig til for at være en del af sammenholdet for fodbolden i Vejen. Nu handler det endelig om fodbolden igen, fortsætter Thomas Dinnesen.

Spillerne har holdt sig i god form og passet deres træningsprogrammer under pausen, og cheftræneren forudser, det bliver et meget sultent Vejenhold, som sendes i kamp snart.

Snart er lørdag, hvor Ribe kommer på besøg i Vejen, og Vejenholdet deltager også i pokalturneringen, hvor de træder ind i tredje runde, som spilles tirsdag i næste uge.

(Arkivfotos: LLN Press©)

 

thomas dinnesen lars martin gaarde 1

Cheftræner Thomas Dinnesen (t.v.) og Lars Gaarde glæder sig over, at Vejens fodboldspillere igen kan komme i kamp.