Følg migogvejen på Facebook  

Skal Vejen Kommune følge Vejle Kommune ud af TrekantBrand af økonomiske årsager.

 

(læs videre under annoncen)

MC Syd bundannonce

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

 

Det er et spørgsmål, der svæver i luften, efter et stort flertal i byrådet i Vejle Kommune i aftes stemte for at sige farvel til det fælleskommunale samarbejde og de fem andre kommuner.

Om et år er der kun Vejen, Billund, Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner tilbage i TrekantBrand, hvis de ellers enes om at fortsætte i et fælles beredskab.

Spørger du de to byrådsmedlemmer, Jørgen Lastein (V) og Martin Boye (LA), er det ikke en selvfølge, at Vejen Kommune skal fortsætte som en del af TrekantBrand.

- Vi skal sætte os ned og se på, hvad vi selv kunne drive et beredskab for, lyder det fra Jørgen Lastein.

Martin Boye forstår godt, Vejle Kommune har besluttet at sige farvel til samarbejdet.

- I sådanne mellemkommunale samarbejder kommer der ikke de forudsagte besparelser. At centralisere bliver aldrig en liberal mærkesag, da centralisering som regel bliver både tungt at administrere, dyrt at drive, mister sin folkelige opbakning og de aktives ejerskab. TrekantBrand er blot eksempler på dette, er meldingen fra Martin Boye.

Han mener, det ikke kan passe, at det skal blive ved med at blive dyrere at drive TrekantBrand.

Ifølge Jørgen Lastein kostede beredskabet i Vejen Kommune inden sammenlægningen 8,5 millioner kroner årligt. Samarbejdet mellem de seks kommuner koster nu op mod 11 millioner kroner.

- Derudover har vi givet ekstra bevillinger på 0,5 og 1,2 millioner kroner, forklarer Jørgen Lastein til migogvejen.

Han mener, at en landkommune som Vejen kommer til at betale ekstra for at kunne opretholde beredskabet i de store byer.

- Vi skal måske overveje at trække os ud. Det er noget, vi bør kigger nøje på, påpeger Jørgen Lastein.

Der er lagt op til, at alle kommuner i TrekantBrand - altså beregnet ud fra, at Vejle Kommune stadig er med - skal give 250 kroner pr. indbygger.

- En del af vores beredskab består af de frivillige brandværn, og det burde betyde, at vi som kommune skal betale mindre pr. indbygger, mener Jørgen Lastein.

- Vi har et af de lavete skattegrundlag i landet og skal vende hver en krone i kommunen, og så kan det ikke passe, at vi bare skal blive ved at kaste penge efter TrekantBrand, når de spørger, fastslår Jørgen Lastein.

Vejle Kommunes udmelding er stadig ny, men der er trods alt kun et år til, at der kun er fem kommuner tilbage, hvis ellers TrekantBrand består.

Alternativet for Vejen Kommune er at finde andre samarbejdspartnere måske mod syd eller vest, måske mod nord, eller at vende tilbage til sit eget beredskab.

(Fotos: PR-fotos)

 

migogvejen skrev i går om Vejle Kommunes beslutning om at træde ud af TrekantBrand:

https://migogvejen.dk/vejen/4563-samarbejdet-er-spraengt


migogvejen skrev om den seneste beslutning om TrekantBrand i byrådet i Vejen:

https://migogvejen.dk/vejen/4027-koster-millioner-ekstra

 

 jørgen lastein pr red

Jørgen Lastein (V)

 

martin boye forside pr

Martin Boye (LA)