Klubhuset i Askov trænger til en kærlig hånd, men Folkeoplysningsudvalget står ikke umiddelbart klar med en pose penge.
(læs videre under annoncen)
(Gadeberg er klar, hvis der er brug for en bedemand - tryk på annoncen)
- Vi vil gerne ud og se det, lyder det fra udvalgets formand, Jan Møller Pedersen.
Det har der ikke hidtil været mulighed for, men det ventes snart at ske, hvorefter udvalgets medlemmer kan begynde at tale økonomi.
- Askov Malt Ungdoms- og Idrætsforenings klubhus trænger til en gennemgribende renovering efter mange års flittig brug. Faciliteterne lever ikke op til de krav og ønsker, som nutidens unge efterspørger, lyder det fra forvaltningen.
- Askov/Malt UI vil skabe et fantastisk samlingssted for byens børn og unge og vil gøre det in at klæde om sammen og gå i bad efter træning. Samtidig er der brug for at tilbyde udebanehold et ordentligt sted at gå i bad, lyder det videre.
Foreningen har søgt om 100.000 kr. til projektet.
Budgettet for renoveringen forventes at løbe op i 570.000 kr.
Foreningen har selv 125.000 kroner til arbejdet, hvortil kommer eget arbejde og hjælp fra en sponsor.
- Der mangler altså finansiering på 360.000 kr., men foreningen forventer støtte fra Sydbank Fonden, SE Vækstpulje og støtte fra Støtteforeningen i Askov, mens årets byfest er aflyst, så der kommer ingen midler derfra.
(Foto: LLN Press©)