Interessen for aftenens orienteringsmøde om en ny købmandsbutik i Gesten var stor.
Meget stor.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere om annoncøren)
Optimistisk var der stillet i underkanten af 300 stole op til mødet, men det rakte ikke.
Der måtte findes flere stole frem, inden der kunne bydes velkommen, og flere end 400 fulgte snakken og tanken om en ny købmandsbutik.
- Det har været rigtig godt, lød det fra købmand Allan Piihl.
Han glædede sig over interessen og for den positive stemning, der var på mødet, hvor han og projektchef hos Dagrofa, Hans Meldgaard, orienterede om planerne.
Planer, der handler om byggeri af en ny butik ud mod Gestenvej med tilknyttet tankanlæg til erstatning af den nedslidte butik ved siden af skolen.
Det store spørgsmål er økonomien, hvor de de lokale indbyggere og andre gerne skal købe anparter for 2,5 millioner kroner.
Allerede i aften blev der delt sedler ud, så folk kan komme med en forhåndstilkendegivelse af, om de vil støtte med en eller flere anparter på hver 2500 kroner.
De tilkendegivelser skal være i hus senest 1. februar, hvorefter det afgøres, hvilken vej pilen peger.
(Foto: LLN Press©)