Utætheder, algebelægning og fejlfarvede fliser.
(læs videre under annoncen)
(KK Partner er klar til at hjælpe - tryk på annoncen)
Det er nogle af de ting, der er registreret i det store rådhusbyggeri i Vejen, og som i næste uge skal forbi økonomiudvalget med en opfordring til politikerne til at tage sagen til efterretning.
- Det nye rådhus i Vejen blev taget i brug 30. september 2019 for i alt ca. 180 medarbejdere. Forud for indflytningen blev der foretaget en afleveringsforretning af rådhuset 30. august 2019, hvor der blev udarbejdet en mangelgennemgangsliste for bygningen. De konstaterede fejl og mangler er siden blevet udbedret og håndteret løbende, og flere forhold pågår stadigvæk. Der blev i december 2019 afholdt et opfølgningsmøde med kommunens totalrådgiver for at få sikret håndteringen og opfølgningen på de konstaterede fejl og mangler, lyder det fra forvaltningen.
Efter afleveringen af bygningen har der været konstateret flere forhold, som er eller bliver håndteret.
- Af væsentlige større forhold har der bl.a. været konstateret utætheder i tagkonstruktionen under tagterrasserne, som er blevet udbedret, lyder det i opgørelsen.
Et andet enme har været til stor debat:
- Opfugtning og algebelægning er et emne, der har fyldt i dialogen med rådgiver og totalentreprenøren. Der er udarbejdet en redegørelse fra rådgiveren på murværk langs terræn, og udførelse af murværket er undersøgt. Udførelsen med pap med videre er udført som beskrevet. Som rådgiveren beskriver, kan der udkradses studsfuger for at øge ventileringen af murværket, hvilket vurderes at være hensigtsmæssigt. Murværket er efter anbefaling algebehandlet, så algeforekomsten og misfarvningen er fjernet. Lykkes det at mindske opfugtningen med udkradsningen af studsfugerne, formindskes algevæksten også. Det anbefales ikke at imprægnere, da det dels vil være en løbende proces og ikke burde være nødvendigt på en teglfacade.
- Der er indkommet flere bemærkninger og forslag fra eksterne parter og borgere, som har kendskab til byggerier. Bemærkningerne er vurderet og indgår i det videre arbejde, de fleste forslag er i samme retning, som det notat, der er udarbejdet fra rådgiveren/arkitekten, lyder det fra forvaltningen.
Desuden planlægges udskiftning af fliser i toiletkerner/garderober grundet misfarvninger på fliserne.
Udførelsen af det arbejde har dog har været udsat på grund af leveringsproblemer af nye fliser grundet Corona-situationen.
De konstaterede fejl og mangler håndteres løbende i samarbejde med kommunens totalrådgiver og hovedentreprenør på projektet.
Der afholdes et års eftersyn af bygningen i løbet af august 2020, hvor skader og fejl, der er opstået efter afleveringsforretningen, medtages og planlægges håndteret sammen med opfølgning på forhold, der er relateret til afleveringsforretningen.
(Arkivfoto: LLN Press©)