(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og læs mere om genåbningen af butikker)
De ældste elever, der udgør skolepatruljerne, skal stadig være hjemme, og det fik lederne i Askov/Malt Skole på gaden.
Morgenens skolepatrulje bestod af skoleleder Christian Dünne og viceskoleleder Goran Alikalfic.
- Vi skulle sikre, at børnene kom sikkert i skole, og vi tog så posten som skolepatrulje, mens de andre medarbejdere kunne tage mod eleverne, fortæller Christian Dünne til migogvejen.
Han forventer dog ikke at skulle tage posten fremover.
- I dag tager vi kontakt til nogle af de elever, der plejer at stå skolepatrulje, om de har lyst til at komme og gøre det. Vi håber så at få samlet et lille team, der kan sikre skolegangen, fortsætter skolelederen.
Han og kollegaen fik her til morgen mange positive tilkendegivelser om deres valg.
- Der var faktisk flere forældre, der havde valgt at gå med børnene i skole, fordi de forventede, at der ikke var en skolepatrulje, noterer Christian Dünne.
Skolen tog imod godt 300 elever, men det er ikke alle, der går i de traditionelle omgivelser.
- Hotel Skibelund Krat har tilbudt os, at eleverne i 5. klasse kan gå dernede, og det er vi meget taknemmelige for, understreger skolelederen.
(Foto: Gudmund Jessen)