Der er for lidt plads på Askov-Malt Skole.
Der er for lidt plads på Grønvangskolen.
Der er ekstra plads på Østerbyskolen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det var nogle af de facts, politikerne i byrådet havde at arbejde med, da der skulle vurderes, hvordan den fremtidige skolestruktur i kommunen kan komme til at se ud.
- Vi kunne enten bygge nyt for måske 50 millioner kroner eller bruge de faciliteter, der er stede, konstaterede Claus Kulmbach (V) - formand for udvalget for skoler og børn - da der tirsdag blev diskuteret skoledistrikter i byrådet.
- Vi har kigget på grænser i hele kommunen, men der er også stadig frit skolevalg, noterede Claus Kulmbach.
Om de tre skoler konstaterede han:
- Askov er ved at vokse ud af bygningerne, og det vil kræve 6-7 nye lokaler. Grønvangskolen er på sit max nu her, mens der er rigeligt med plads på Østerbyskolen.
Det har fået politikerne til at vende de mange sten og nået frem til de scenarier, der nu sendes i høring i otte uger.
Politikerne har besluttet, at distriktsgrænserne flyttes, så der ikke er så mange, der får tilknytning til Askov-Malt Skole.
I Vejen by bliver de to skoler »slået sammen«, så der er fælles indskoling, fælles mellemtrin og fælles udskoling, men det vil stadig være to selvstændige enheder.
0.-6. klasse skal være på Grønvangskolen, mens de ældste elever - 7.-9. klasse - skal være på Østerbyskolen.
Allan Thomsen (SF) stemte imod, mens de øvrige i byrådet stemte for.
Med til regnestykket skal tilføjes, at det vil koste nogle millioner at bygge om for at få tingene til at gå op i en højere enhed.
(Genrefoto: LLN Press©)
(tryk på annoncen og se mere)