Følg migogvejen på Facebook  

Med foråret følger, at landmændene igen skal til og fra deres marker. Det øger risikoen for uheld, hvor et landbrugskøretøj er involveret.

 

(læs mere under annoncen)

 Martinsen - ny(tryk på annoncen og se mere om revision og rådgivning)

 

 

Antallet af uheld, hvor et landbrugskøretøj og en bil er involveret, har de seneste år ligget på et lavt niveau i Vejen Kommune.

- Skal antallet af uheld holdes nede, er det vigtigt, at både almindelige bilister og landmændene er opmærksomme, når de mødes på vejene, lyder opfordringen i en pressemeddelelse fra Vejen Kommune.

- Det er vigtigt, at bilisten holder afstand, så chaufføren i traktoren kan se bilen. Man skal som bilist også holde øje med landbrugskøretøjets lygter, inden man begynder at overhale, siger H.C. Gæmelke, der er landmand i Gesten og også er formand for Jysk Landbrug.

I årene 2013 til 2017 har der været i alt otte uheld med landbrugskøretøjer i Vejen Kommune.

Alle har været af mindre alvorlig karakter, men flere af dem er opstået, når en bil har forsøgt at overhale et landbrugskøretøj, Derfor er det også vigtigt, at landmanden har sikret, at hans køretøj er i ordentlig stand.

- Landmænd, maskinstationer osv. skal sørge for, at deres lys er i orden, og at de er rene, så de nemt kan ses af de øvrige trafikanter, opfordrer H.C. Gæmelke.

Kendetegnende for de heldigvis få uheld med landbrugskøretøjer i Vejen Kommune er:

- At uheldene sker i landzone (8 af 8)

- At uheldene sker på hverdage (7 af 8)

- At uheldene sker i dagslys (6 af 8)

- At det er uheld mellem personbiler og landbrugskøretøjer (8 af 8)

- Tre af de otte uheld i Vejen Kommune skete som følge af, at en personbil forsøgte at overhale et venstresvingende landbrugskøretøj

- I to af de otte uheld kørte en personbil op bag i et landbrugskøretøj

- At uheldene sker i tørt vejr (7 af 8)

(Foto: Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Fotograf Christoffer Askman)