Følg migogvejen på Facebook  

I løbet af mindre end en måned står det splinternye bibliotek i Vejen klar til indvielse.

 

(læs mere under annoncen)

Martinsen - ny

 

Det meste af byggeriet er på plads, men som altid er der til det sidste masser af detaljer, der skal på plads - ikke kun byggemæssigt.

- Om et par uger er vi færdige med at flytte materialet på 68.000 effekter, men derefter gælder det finish. Det skal være stille og hyggeligt, og vi skal skabe noget varme, lyder det fra biblioteksleder Kasper Østergaard Grønkjær, da migogvejen torsdag lægger vejen forbi Vejen Kommunes nye hovedbibliotek.

Biblioketet er på de to nederste etager i Alfa Tower midt i Vejen, og det bliver et bibliotek på 2200 kvadratmeter henvendt til alle aldersklasser.

Det er lige fra et lokale, hvor den nybagte mor kan sætte sig ud og amme, hvis hun ønsker at sidde alene over lokaler til børn, unge, voksne og op til det, der i byggefasen er blevet kaldt herreværelset.

Rundt i huset er der forskellige aktivitetsrum, stillerum til fordybelse og mødefaciliteter, hvor også foreninger har mulighed for at afvikle møder om aftenen.

- Vi etablerer et makerspace - et arbejdende værksted - der kan bruges til mange ting. Det kan være en pensioneret cykelsmed, der kommer ind og lærer børn og unge at skifte hjulet på cyklen eller lignende, forklarer Kasper Østergaard Grønkjær.

- I samarbejde med Campus Vejen vil vi også gerne gøre det til et mødested for unge, fortæller lederen, der startede på posten først på året.

Et cafe i biblioteket skal drives i fællesskab med »Cafe noget særligt« og Vejen Idrætscenter.

(Fotos: LLN Press©)

 

biblioteket 19 07

De fleste bøger vil blive placeret her på første sal, hvor der også er lavet et udendørs opholdsareal. (Foto: LLN Press©)

 

biblioteket 19 07

Biblioteket byder på områder til alle aldersklasser. Her er der plads til de unge, der bl.a. kan hygge sig med udsigt til naboen, stationen. (Foto: LLN Press©)

 

biblioteket 19 07

De to etager adskilles af en spændende trappe, der også kan bruges til foredrag, hvor tilhørerne kan sidde og høre/se foredragsholderen nederst. (Foto: LLN Press©)

 

biblioteket 19 07

Bibliotekerne her i kommunen har 28 medarbejdere. De ansatte i Vejen er ved at sætte bøger på plads. (Foto: LLN Press©)

 

biblioteket 19 07

68.000 effekter skal flyttes fra det gamle gamle bibliotek til de nye faciliteter. (Foto: LLN Press©)

 

biblioteket 19 07

Biblioteksleder Kasper Østergaard Grønkjær kan konstatere, at der stadig er plads på de nye boghylder. (Foto: LLN Press©)