En mand blev dræbt og en anden alvorligt kvæstet og fløjet til hospitalet i en helikopter ved en ulykke tirsdag morgen.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen og se de mange tilbud)
Ulykken skete i krydset Rugholmvej/Gestenvej ved kirken i Gesten, hvor det tilsyneladende er bilisten i en bil med fire rumænere, der ikke overholdt sin vigepligt og kørte ud fra Rugholmvej og blev ramt af en bil.
Syd- og Sønderjyllands Politi skriver på Twitter, at det er en 36-årig mand fra Rumænien, der er blevet dræbt.
Alarmcentralen modtog alarmen kl. 06.49, og både brandvæsen, politi, ambulancer, læge og helikopter blev sendt til stedet.
(Fotos: LLN Press©)




Syd- og Sønderjyllands Politi omtalte først på dagen ulykken på ordensmagtens Twitter-profil.
