Følg migogvejen på Facebook  

Coronaen og restriktionerne i forbindelse med covid-19 sætter en stopper for mange ting - også den politiske debat.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 Midtgaard Thomsen 21 01

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det betød, at 35 medlemmer fra lokalforeningerne i Venstre i Vejen Kommune mandag aften måtte gå online for at debattere politik med henblik på at lave Venstres valgprogram til den kommende valgkamp.

- For Venstre er det vigtigt, at vi lytter til vores medlemmer især i forbindelse med arbejdet med vores valgprogram. Vi tror på, at vores medlemmer er dem, der ved mest om, hvilken retning, vi ønsker, Vejen Kommune skal flytte sig i, siger Arne Buchholt fra partiets valgprogramudvalg til migogvejen.

- Samtidig fik vores kommende kandidater en god mulighed for at møde medlemmer fra andre dele af kommunen, end der man selv er bosat. Det giver en større forståelse for fællesskabet og diversiteten i kommunen, noterer Arne Buchholt.

- Vi havde jo ønsket at vi kunne mødes fysisk, men det har covid-19 begrænset os i.

 I stedet tænkte valgprogramudvalget i Venstre alternativt og fik disse onlinemøder stablet på benene.

- Vi må sige, at vores medlemmer har bakket godt op om projektet. Jeg fornemmer, der har været en god debatlyst og mange gode ideer i grupperne, fortæller Arne Buchholt.

Nu har grupperne tid til at mødes et par gange, inden udvalget skal have resultaterne til det videre arbejde.

Valgprogrammet forventes at være færdigt til kommuneforeningens generalforsamling 19. april.

(Foto: Arne Buchholt)