Lørdag formiddag blev spændingen udløst.
Vejens nye kunstmuseum blev præsenteret for flere hundrede interesserede.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Der er ganske vist kun to år til, at museet kan markere 100 års jubilæum, men i dag blev den store tilbygning og renovering præsenteret for interesserede.
Og dem var der mange af.
De mødtes på museumspladsen ved Vejentrolden og hørte museumsleder Teresa Nielsen fortælle om den lokale kunstner, Niels Hansen Jacobsen, og museet.
Et museum, der de seneste år har været gennem en omfattende renovering og udvidelse ikke mindst takket være støtte fra A.P. Møller Fonden på 28,6 millioner kroner, men også 10 millioner fra Vejen Kommune.
Arbejder, der har gjort museet dobbelt så stort.
Der var naturligvis store smil hos lederen af museet, Teresa Nielsen.
Der var musikalsk underholdning af Morten Musicus, Grædstrup.
Ved åbningen sagde borgmester Frank Schmidt-Hansen (C) bl.a.:
- Det har været længe undervejs, men jeg er sikker på, det har været værd at vente på. Vejen Kunstmuseum er et fyrtårn i Vejen Kommune - et fyrtårn, der rager op og skaber synlighed.
- Det er vores museum og vores billedhugger. Det er naturligvis vores bysbarn, Hansen Jacobsen, jeg taler om, lød det fra borgmesteren og finder det flot, at vi har et kunstmuseum, der er en storby værdig.
Han blev suppleret af Jørgen Thøgersen (A) formand for udvalget for sundhed, kultur og fritid:
- Vejen Kunstmuseum giver masser af gode oplevelser. Det giver god læring til vores skolebørn, og kunstmuseet skaber også fællesskaber.
- Og så er museumspladsen også et dejligt opholdsrum her i byen. Her kan man nyde en pause til lyden af Troldespringvandet, mens man kigger på de markante skulpturer af Hansen Jacobsen, lød det bl.a. fra Jørgen Thøgersen.
De to politikere glæder sig over opgraderingen:
- Kæmpe til lykke til Vejen Kunstmuseum, til Vejen by og hele kommunen, jan hele landsdelen med det opgraderede kunstmuseum 2,0. Jeg er sikker på, der venter masser af fantastiske oplevelser her for en masse mennesker og en stor tak til A.P. Møller Fonden for at støtte, så visionen kunne blive til virkelighed, lød det fra Jørgen Thøgersen.
Derefter kunne folk besøge det »nye« museum, og i løbet af det første kvarter kom flere end 150 ind på museet, og der er åbent hus resten af dagen og i morgen.
(Fotos: migogvejen©)
Frank Schmidt-Hansen
Jørgen Thøgersen
migogvejen har tidligere omtalt genåbningen:
https://migogvejen.dk/vejen/7189-klar-til-abning-5
https://migogvejen.dk/vejen/7110-museet-er-klart