Følg migogvejen på Facebook  

Nedtællingen til årets Stafet for livet i Vejen er godt i gang, og det er ikke første gang, det er tilfældet.

Det er faktisk niende gang, stafetten skydes i gang.

I sidste uge skrev »migogvejen« på baggrund af en snak med organisationen bag, at der tælles ned til 10. stafet, men det er ikke tilfældet.

- Det er mine noter, der har drillet mig. Vi skal lige trække et år fra, siger formanden, Dina Stubbe, og beklager fejlen.

En af læserne af »migogvejen« kontaktede os og mente, vi var forkert orienteret - og det var vi altså også, og vi beklager at have viderebragt de forkerte oplysninger.

Stafet for livet blev afholdt første gang i Vejen i 2010, så stafet nummer 10 løber først af stablen næste år.

Kræftens Bekæmpelse beskriver i øvrigt stafetterne på denne måde:

»Stafet For Livet er et døgn, hvor vi sætter fokus på kræftsagen, kæmper sammen og fejrer livet. Det er en anledning til at mindes dem, vi har mistet, og støtte dem, der kæmper. Formålet med Stafet For Livet er at skabe håb til alle berørt af kræft via oplysning, fællesskab og indsamling.

Stafet For Livet giver alle ramt af kræft i lokalsamfundet mulighed for at opleve støtte og opbakning fra venner, familie og kolleger. Der afholdes Stafet For Livet arrangementer over hele landet, og alle kan være med!

Stafet For Livet er hverken et løb eller en konkurrence. Deltagerne på stafetholdene bestemmer selv, om de vil gå eller løbe. Det gælder ikke om at komme først, men om at gøre en aktiv og fælles indsats i kampen mod kræft.«

Tidligere artikler om årets stafet på migogvejen.dk: 

http://migogvejen.dk/vejen/916-plads-til-flere-hold 

http://migogvejen.dk/vejen/914-glaeder-sig-til-stafetten

http://migogvejen.dk/vejen/911-donation-fra-anonym

http://migogvejen.dk/vejen/906-stafet-pa-charmeoffensiv

http://migogvejen.dk/vejen/902-stafet-ramt-af-afbud

http://migogvejen.dk/vejen/899-stafet-for-10-gang