Med Vejen Garden og fighterne i front lød startsignalet lørdag formiddag til årets »Stafet for livet« på atletikstadion ved Vejen Idrætscenter.
Et arrangement, der skal give en fælles oplevelse og være med til at samle midler til kampen mod cancer.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Inden starten bød den nye formand for styregruppen, Jane Puggaard Haugaard, velkommen til dagens arrangement, og en af figtherne - de kræftramte/-helbredte - fik ordet.
27 hold er dagen igennem i gang på banen og kan undervejs lytte til forskellig underholdning.
Den kendte stafet blev tidligere afviklet over 24 timer, da sygdommen rammer hele døgnet, men siden coronaen er den skåret ned til 13 timer.
Efter nogle års pause skal arrangementet igen køres op, og der er tilsyneladende ikke så mange mennesker på pladsen, som der var tidligere.
(Fotos: migogvejen©)