Mandag aften blev der fejret et noget utraditionelt guldbryllup i Vejen Idrætscenter.
Hovedpersonen var den 73-årige Bent Andersen, Skodborg, der blev fejret i forbindelse med sit guldbryllup med Vejen Bokseklub.
Gennem ikke mindre end 50 år har Bent Andersen været aktiv i klubben som bokser, formand, kampbokstræner, dommer og matchmaker, og meldingen er klar.
- Jeg har ingen planer om at stoppe, så længe helbredet er til det, sagde Bent Andersen til »migogvejen«.
Bokseren, Morten Andersen, der i øvrigt kan kalde guldtræneren for farfar, takkede på klubbens vegne for indsatsen og noterede, at det for Bent Andersen handler om teknisk træning - konditionen må bokserne selv klare.
(Foto: LLN Press©)



