Følg migogvejen på Facebook  

Så er tiden inde til igen at fejre grundloven - på Grundlovsdag på onsdag 5. juni.

En lov, der blev indført for 175 år siden, og næsten lige så længe har der været holdt grundlovsmøder i Skibelund Krat.

På onsdag er det med Anders Fogh Rasmussen som Grundlovstaler.

 

(læs videre under annoncen)

JC Gulventreprise

(tryk på annoncen og se mere)

 

- Der har været afholdt grundlovsmøder i Skibelund Krat siden 1865 på foranledning af forstander Ludvig Schrøder, Askov Højskole, skriver Skibelundforeningen i en pressemeddelelse.

Der deltog dengang 4000 personer.

- I begyndelsen af 1970-erne ebbede disse møder ud, men i 2015 besluttede bestyrelsen for Skibelundforeningen, at 150-året for det første grundlovsmøde i krattet skulle fejres sammen med 100-året for kvindernes valgret. Askov Højskole var med på ideen, og der deltog 700-800 mennesker i festlighederne i Skibelund Krat, lyder det videre.

Siden er Grundlovsmøderne hvert år lavet i samarbejde mellem Askov Højskole og Skibelundforeningen, og det er også tilfældet på onsdag.

Grundlovstalen holdes af tidligere statsminister og tidligere generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen.

Inden han går på scenen, er der ungdomstale ved Peter Agerskov Høffner, Vejen Gymnasium.

Grundlovsmødet åbner med udstilling af veteranbiler, gamle traktorer og motorcykler, og til fornøjelse for de yngre gæster kommer Enghave Dyrepark med kaniner og marsvin.

På plænen foran bronzealderhøjen er der opvisning af Vejen Gymnastikforening, og der bliver også underholdning af Vejen Garden,

Undervejs i programmet er der fællessang ved højskolelærer Kristian la Cour.

(Arkivfoto: migogvejen©)

Skjern Bank - rigtig størrelse

 (tryk på annoncen og se mere)